Den dag duften af madlavning vendte tilbage til Sandfeldgården

En af de sætninger man ofte hører, når beboere på et plejehjem mødes er ”husker du”. Det var netop disse ord, der blev sagt på Sandfeldgården i Kibæk en formiddag, hvor nogle beboer var samlet i aktivitetshjørnet. Snakken kom ind på madlavning, da det snart var spisetid, og man ikke kunne dufte, hvad menuen bestod af. Hurtigt opstod ideen om at prøve selv at tilberede et måltid. Der var nu ikke langt fra tanke til handling. Adskillige bød ind med hvad de kunne magte, snart var alt planlagt. Menuen skulle være stegt rødspætte med hjemmeskrællede kartofler og persillesovs. Hvad der var mening kun skulle være i en lille gruppe, blev ret hurtig til hele Kongelunden. Der blev fastsat en dato, indkøbt rødspætter, Nyboder leverede kartofler, alle var i gang, nogle dækkede bord andre skrællede kartofler, en kunne fortælle om dengang han selv lystfiskede fra egen båd.
Da man kom til panering af fisken opstod diskussionen om man skulle dyppe i meljævning eller i sammenpisket æg. Man kunne tydelig høre, at det var erfarne husmødre, der genoplevede deres tid som familiens køkkenoverhoved. Fisken blev nu stegt i rigelig rigtigt smør. Alle var enig om at blanding af duften og det at man selv havde bidraget med fremstillingen gjorde at retten nærmede sig det himmelske.

Dorthe Jørgensen

Ture til Aros

Takket være Finns Humørlegat er livet blevet lidt sjovere for beboerne og personalet på Sandfeldgården.  Af 3 omgange gik turen til Aros kunstmuseum, der ligger i Aarhus.  Stemningen blev sat i bussen, hvor bl.a. udflugtssangen ”Jeg elsker de grønne lunde” blev sunget med forventningsfulde stemmer.

Vel inde i Aros-bygningen, hvor en hyggelig atmosfære hersker, bydes der varmt velkommen af en guide. Vedkommende havde aldrig tidligere vist en 101-årig rundt. Ekstraordinært blev grupperne kørt op til toppen af museet i transport-elevatoren, hvor kostbare Monet-malerier om kort tid skal fragtes. Letbenede personer fra Nyboder tog trappen op, hvilket var næsten som at gå op i rundetårn, blot nemmere. Den yderst veltalende rundviser fortalte levende om museets opbygning. I bunden var der mørkt, etage for etage kunne man komme op mod lyset, mod himlen. Der var brugt forskellige farver på væggene og gulvene var også værd at studere. Museets ældste malerier var malet af Jens Juhl i 1771. Der blev fortalt, hvordan portræt- billeder på bestilling blev forskønnet af malerne, så personerne fremstod smukkere end i virkeligheden. Detaljer/baggrundshistorier om senere tiders malerier blev der også lukket op for. Et maleri af Krøyer blev betegnet som datidens selfie.- Den moderne kunst fik spændende ord med på vejen. Disse billeder giver ikke så mange svar. Tilskuerne skal selv give billederne mening. På museets top er der lavet glasmosaik i alle regnbuens farve. I dette tilfælde inviteres man ind i kunstværket. Med alm. elevator kom alle (vidst nok med undtagelse af en enkelt) op til toppen, hvor Olafur Eliassons 250t tunge kunstværk fra 2011 kunne beskues el. rettere sagt kikkes ud af. Én havde det svært med højder, men vovede sig alligevel derop, hvilket vedkommende absolut ikke fortrød. Gennem de farvede glas kunne udsigten over Aarhus by nydes. De forskellige farver påvirkede faktisk ens sindsstemning! Inden afgang fra museet skulle drengen i kælderen ses. Selv med svækket syn kunne drengen beskues.”Jeg kan se hans øjne”, ”se den albue”, ”se de livagtige farver”, ”se neglene”, ”hvor livagtige blodkar”, udbruddene stod nærmest i kø. Alle var vidst benovede over den store flotte skulptur. Fyldte med indtryk blev der taget afsked med Aros. Udenfor udbrød én: ”Tænk jeg har været helt deroppe”, pegende på Aros´ smukke regnbuetop. 

Fornødenheder i forhold til frokost, kaffe og aftensmad nød de 3 x udflugtsgrupper forskellige steder. Eftermiddagskaffen blev drukket i kantinen på Aros, hvor en flot integreret butik også blev besøgt. Stedets handicaptoiletter var vældig avancerede, en beboer kluklo, da det kneb med at finde ud af alle funktionerne. Solkrogens vakse deltagere var en smut omkring Mosgaard, hvor de udenfor spiste køkkenets dejlige sandwicher, mens de nød den smukke udsigt ud over Aarhus Bugt. Der fik de en glimrende idé, Mosgaard kunne være næste års udflugtsmål! På turen vandt en af beboerne på en lottokupon, så var lommepengene til turen reddet!

Oasen og  Nyboder slog kludene sammen og tog på fælles tur. De spiste Stjerneskud på Aarslev  Kro til stor tilfredshed fra deltagerne.

Nyhavns muntre flok indtog en fantastisk middag i gamle hyggelige omgivelser på Svostrup Kro. Betjeningen var helt i top, tænk at møde så glade, unge imødekommende mennesker. Én tog mod til sig og spurgte, om hun ikke kunne få det sidste af sin schnitzel med hjem. Desværre skulle stedets grise have resterne.  ”Så må vi have flæskesteg næste år.” svarede den slagfærdige beboer, hvorefter latteren igen brød løs. Stemningen må have været i Finns ånd. Humør har ingen alder.    Dagene efter turene gik snakken om oplevelserne, stor taknemlighed for turen præger alle, tak Finn.                                              

Lene Klok Kristensen, medarbejder

Solkrogen i Århus

Tirsdag d. 1. september var Solkrogens beboere og medarbejder i Aros i Århus. Her spises frokost
Tirsdag d. 15. september var Nyhavns beboere og medarbejdere i Aros.
Tirsdag d. 22. september var Oasens og Nyboders beboere og medarbejdere i Aros