Spiseven

Torsdag er den bedste dag i ugen ….

Jeg hedder Hanne og bor sammen med min mand Henrik og vores børn Agnes på 4 år og Jeppe på 10 år på en ejendom i Fjelstervang. Jeg har været så heldig at blive budt indenfor på Sandfeldgården hver 2. torsdag til et par hyggelige timer som spiseven. På papiret er ordningen som spiseven nok tiltænkt beboernes ve og vel, men jeg vil indrømme, at jeg får mindst lige så meget ud af samværet – hvis ikke mere. Jeg nyder at få en snak med beboerne om alt lige fra gårsdagens fodboldkamp til hvordan man kom ud at tjene for 60 år siden.
De to timer hver anden uge er nogle jeg virkelig ser frem til.

Henning og Erna sammen med spiseven Hanne

Frivillig på Sandfeldgården

Hvornår startede jeg som frivillig og hvordan kom jeg i gang?

Jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg ville hjælpe som frivillig ved hyggeformiddagene om torsdagen, hvor vi synger sammen og også får en kop kaffe.
Jeg sagde heldigvis ja, og jeg nyder de hyggelige omgivelser, alle beboere og personalet, der altid er flinke.

Har jeg prøvet andre opgaver som frivillig?

Jeg har også været med ved spilleaftenerne om tirsdagen, hvor nogle af beboerne spiller kort og nogle spiller Rummikub. Disse aftener er altid hyggelige og vi er flere, der går meget op i det! Næsten som at være barn og ivrig igen. SKØNT!

Jeg er også med i læsegruppen, hvor vi samles til en kop kaffe tirsdag eftermiddag, hvorefter dagens oplæser læser noget selvvalgt op for de beboere, der deltager. Vi når også at synge et par sange – det nyder vi alle og stemmerne lyder højt og tydeligt, da alle kan huske sangene. FANTASTISK!

Når der er personalemøde, ca. én gang månedligt, så har jeg et område, hvor jeg drikker kaffe sammen med beboerne, læser nyt op fra avisen og hvor vi snakker om løst og fast, mens personalet holder møde. Personalet kan selvfølgelig altid hentes efter behov.

Hvad får jeg ud af at være frivillig på Sandfeldgården?

Jeg får altid en utrolig god og hjemlig følelse, når jeg går ind ad hoveddøren på Sandfeldgården. Jeg er glad og stolt over, at vi har så fint et tilbud om et hjem for de, der har behov for det.

Samværet med beboerne er altid positivt og personalet er altid hjælpsomme og imødekommende.

Vores frivillige indsats anerkendes også med en årlig invitation til middag, kaffe og underholdning sammen med beboerne. Desuden har vi ”Nytårskuren”, hvor alle hilser GODT NYTÅR med et glas vin og kransekage og takker hinanden for året, der er gået. FESTLIGT OG FORNØJELIGT!

Har jeg et godt råd til andre, der overvejer at blive frivillig på stedet?

Hvis du har lidt overskud, så er det utroligt berigende at kunne give andre en hjælpende hånd og samtidig selv få så meget ud af det, som man gør.

Det er et dejligt fællesskab at være en del af!

Med venlig hilsen
Ruth Frederiksen

 

____________________________________________________________________________________

Lis Eskildsen og Ruth Frederiksen (th)

Frivillig Torsdag

Alle frivillige ved Danske Diakonhjems plejehjem var den 24. september inviteret til en dag på Diakonhøjskolen i Aarhus og temaet var: Vores hjem – der hvor du føler dig hjemme.

16 deltagere mødte friske frem ved Sandfeldgården om morgenen, hvorefter turen gik mod øst i bus og private biler. Deltagerne havde set frem til dagen, for havde man deltaget før, vidste man, at det sikkert ville blive en meget spændende og indholdsrig oplevelse.

Efter at morgenkaffen var indtaget på stedet blev vi budt velkommen af Danske Diakonhjems bestyrelsesformand Kirsten Lehmann, der takkede alle frivillige for det betydningsfulde arbejde, de udfører. Hun talte om, at Danske Diakonhjem driver plejehjem og lægger stor vægt på at skabe et hjem for beboerne, hvilket vi som frivillige er medvirkende til.

Den første foredragsholder, der gav sit bud på at skabe et hjem, hvor man kan føle sig hjemme, var Ruth Brik Christensen. Hun har været kufmutter (leder af KFUMs soldaterhjem) i Irak og Afghanistan, og hun fortalte meget levende og humoristisk om sin opvækst og skolegang, hvor hun først fandt sig rigtig tilrette, da hun blev socialpædagog fra Diakonhøjskolen. Ruth blev enke i en tidlig alder og i forbindelse med, at hun på et tidspunkt blev arbejdsløs, så hun ved et tilfælde en annonce, hvor man søgte en kufmutter, og da hendes børn syntes, hun skulle søge stillingen – tog hun springet. Ruth måtte først gå på et militærkursus, hvilket var noget af en udfordring for en, der var socialpædagog og vant til at snakke om tingene!  Ruth kom af sted først 9 mdr. i Irak og derefter 2 gange 9 mdr. i Afghanistan. Med ord og billeder fortalte hun om tilblivelsen og opholdet på stederne, der er soldaternes fristed, hvor de kan føle sig hjemme, samt betydningen af, at der er nogen, der vil lytte til dem og snakke med dem. Soldaterne kan altid få gratis kaffe, - et af stederne var der ingen ovn, så hun kunne ikke bage. Ruth fik ved lidt benarbejde lageret fyldt op med kager af sponsorater fra kagefirmaer. Da kronprins Frederik besøgte lejren gaflede han flere af hendes boller, og hun mente, at det var derfor Mary kom på besøg ½ år senere – hun ville selvfølgelig have opskriften! Ruth fortalte, at soldaterne altid var flinke til at spørge: er der noget, vi kan hjælpe dig med? Det har så stor betydning, og hun opfordrede os derfor alle til at spørge, dem vi møder: er der noget, jeg kan hjælpe dig med? 

Forfatteren Jens Smærup Sørensen fortalte derefter om hjem og hjemstavn. Han har skrevet bogen Mærkedage, der foregår på hans hjemegn Staun ved Nibe. Han fortalte om Aakjær, der havde den opfattelse, at meget går tabt i en tid, hvor tingene går frem. I bondekulturen var man vant til at tingene ikke ændrede sig, og at livet i en ny generation gentog sig – gik i ring. Men i 1960erne, hvor vi blev et industrisamfund, måtte samfundet til at påtage sig opgaver som pasning af børn og ældre. Efter at have været vant til stor nøjsomhed, skulle man med velstandsstigningen vænne sig til forbrugssamfundet. Førhen stod man sammen om driften af et landbrug, medarbejderne forlangte for eksempel ikke frihed, hvis der var travlhed, men i industrien stod man fast på sin ret til ferie og frihed. Med kvindefrigørelsen kom også mange flere skilsmisser. Jens Smærup sluttede med udsagnet om, at man i nutiden kan savne omsorgen for fællesskabsfølelsen -  men mange andre elementer fra bondekulturen savnes ikke.

Efter en dejlig frokost var det tid til at høre Ole Lauridsen, der er kendt fra Sproghjørnet i DR`s P4.Han er sprogforsker og interesserer sig for at forstå og diskutere det danske sprogs udvikling.  Ole har holdt fingeren på det foranderlige danske sprogs galopperende puls og fulgt forandringerne i ungdommens uregerlige sprog gennem 30 år. Han stillede spørgsmålet: Er vort modersmål i fare? Nej, men dansk forandrer sig. Vi så et billede af inskriptionen på Jellingestenen – det er også dansk – men nærmest uforståeligt i dag!  I dag idoliseres England og USA og derfor trækker det nye ord ind i vores sprog. I det 14. – 15. århundrede var vi i Hansaforbundet, og fra den tid er der ca. 35 % af tyske ord i det danske sprog. Vi blev også påvirket af Reformationen og fra 1700 tallet tager fransk over og senere engelsk. Fra 1950erne er der kommet godt 10.000 nye ord – knap 40% stammer fra engelsk. Vi skal undgå dangelsk – en blanding af dansk og engelsk. Vi skal ikke være nervøse for påvirkning udefra, men noget af det værste sprog man kan høre, er når folk sjusker med ordene, hvilket Ole Lauridsen gav os eksempler på!

Dagens sidste programpunkt var Søren Ryge, der fortalte om mødet med mennesker i deres eget hjem. Han møder dem med oprigtig interesse og respekt og præsenterer dem i TV udsendelserne på en indfølende måde. Søren fortalte om sin opvækst i en dansk skole i Agtrup i Sydslesvig, hvor hans far blev lærer i 1946. Han havde svært ved at adskille hjem og skole, da familien boede samme sted. I de første år var det meget beskedne forhold i lånte lokaler, men i 1949 kunne de flytte ind i en ny skole med en lærerbolig på 70kvm!  Han havde en lykkelig barndom og gik på skolen i 9 år, - havde adgang til sløjdsalen og senere til gymnastiksalen, så der var mange udfoldelsesmuligheder. Der var også amatørteater, folkedans og film på skolen og klasseværelset blev brugt til gudstjenester. Søren Ryge læste uddrag af sin nye bog med livshistorier – om naboen Peter Jepsen og Tinne – og ko-klipper Jens Krogh Jensen fra Kibæk, der har klippet 1000 vis af køer og boede i en gammel kassevogn i 30 år, hans krav var små men arbejdsmoralen høj. Vi hørte om Valborg, lille og døv, og hvordan hun kom som husholder til Marinus og blev gift med ham, om hendes eneste datter Lis, der altid havde boet hjemme, men som Valborg til sin store sorg havde mistet. Historien om Valborg er en af de livshistorier, der har været vist på TV.

Godt fyldt op vendte vi atter hjem til Kibæk efter en fantastisk og indholdsrig dag med et flot program            Tak for en dejlig dag!